Vi er i øjeblikket igang med en større opdatering af sitet så der kan være visse mangler

Chiptuning info

Med en Chiptuning/motoroptimering fra HessTeknik får du:

  • Forhøjelse af effekt- og drejningsmoment i hele omdrejningsregistret
  • Hurtigere og kraftigere accelerationer (0-100) bliver hurtigere
  • Hurtigere og kraftigere mellem accelerationer (50-100km/t) (80-160km/t) Bliver væsentlig hurtigere
  • Meget mere sikker overhaling
  • Højere tophastighed
  • Mulighed for forbedring af dit brændstofforbrug på 5-20%, naturligvis afhængig af køremåde
  • Uændret gennemsnitlig forurening, dog afhængig af køremåde
  • Optimering af den fabriksmonterede software, uden problemer med diagnosticering ved servicearbejde og reparationer på dit værksted
  • Garanti for at vi anvender samme komponenter som bilfabrikanten
  • Mulighed for re-programmering til standard, f.eks. i forbindelse med salg af bilen
  • Slut afprøvning på vej hvor kørsels dynamik testes
  • Fornyet køre- og ejerglæde

– den sikre vej til kvalitets tuninger

 

En chiptuning / motoroptimering fra HessTeknik er individuelt afstemt det enkelte køretøj. Således tilgodeses samtlige køretøjsparametre på det enkelte køretøj. Dette er nødvendigt, da bilfabrikanten bygger tusindvis af motorer, og der er fremstillingstolerencer der gør, at samme motor i to forskellige køretøjer opleves forskellige. Dette tages der hensyn til med vores tuning chip.

Vores tuning software er eget design, og tilpasset den enkelte bil, så vi opnår en perfekt optimering til netop DIN bil. Samtidig sørger vi for, at bilens diagnose funktion og nødprogram er 100% intakte og fuldt funktionsdygtige som fabrikanten har klargjort i serietilstand. Dette kan lade sig gøre, fordi vi bruger bilens egen software, der justeres og optimeres i de parametre der er nødvendige for at give den mere effekt/drejningsmoment.

Samtidig kobler vi en masse måleudstyr på bilen, så vi kan overvåge hver enkelt rettelse og sikre, at vi holder os indenfor de grænser som motoren kan tåle f.eks turboladetryk, brændstofmængde, tændings- tidspunkt, forureningsværdier osv. Herved opnår du en fejlfri og optimal tuning af bilen.

Ovenstående fremgangsmåde er blot en del af forskellen på ægte chiptuning og tilsatsbokse, som kobles ind imellem diverse komponenter i motorrummet og imellem bilens computer.

Ved tilsatsbokse manipuleres diverse signaler, så computeren tror noget andet, og en følge heraf er, at bilens motorbeskyttelse og overvågningssoftware-diagnosesystem og nødprogram ikke fungerer efter hensigten eller er sat helt ud af drift.

Vores Stage 1 optimering er udviklet, så at vi altid forbliver inden for sikkerhedsgrænserne for den nuværende bils motor og gearkasse. Stage 1 er 100% pålideligt, og vi estimerer at levetiden er den samme på motor og gear som uden optimering.

Alle tuninger- optimeringer er tilpasset den enkelte bils drivlinje dvs. hvilken gearkasse der er monteret, om det er manuelt gear, DSG gear, Multitronic eller automatgear. Samt om bilen har 2-hjulstræk eller 4-hjulstræk. Uanset forskelle i disse parametre er tuningen tilpasset til bilens standard montering, og belastningen vil altid være indenfor producentens tolerancer

Der er på de fleste biler mange muligheder for at designe programmet til lige netop dit behov. Det kan være mere moment ved lave omdrejninger, eller vi laver kræfter lidt højere oppe i omdrejningsområdet Det er noget, vi snakker om på dagen, hvor vi tuner din bil.

Brændstof forbrug bliver i de fleste tilfælde op til 15% bedre på diesel biler. På benzin biler bliver forbruget op til ca. 5% bedre.

 

Fremgangsmåde – Selve optimeringen med tilvalg af rullefelt foregår sådan her :

  1. Måling på rullefelt
  2. Udlæsning af evt. fejlkoder fra motorstyring
  3. Udlæsning af originalt motor program
  4. Redigering og installering af modificeret motor program for første test på rullefelt
  5. Første test på rullefelt med log af vigtige parametre fra motor med første test program
  6. Tilretning og installation af program ud fra logs (se punkt 5)
  7. Evt. gentagelse af punkt 6
  8. Måling og slutkontrol af det færdige program

På denne måde sikrer vi et skræddersyet program til din motor! 

 

Derfor er prisen som den er

Alle motorer er forskellige, alle dyser/injektorer er forskellige, alle turboer er forskellige.

Bil fabrikkernes masseproduktion er lig store produktions tolerancer. Det tager bare for langt tid og penge for fabrikkerne til individuelt at udvikle hver motor. Derfor laver bilfabrikkerne motorer med både positive og negative tolerancer, og er derfor nødsaget til at lave store margener i motor softwaren.

Hvis vi tager hver bil/motor enkeltvis og justerer efter dens hardware kan vi på en meget sikker måde levere ekstra HK/Nm med en god gevinst på driftsikkerhed, driftøkonomi og kørbarhed.

Sådan virker chiptuning

Chiptuning virker ved, at bil fabrikantens originale motor software udlæses fra bilens motorcomputer, herefter redigeres det originale program til øget effekt og effektivitet, og når det er gjort, genindlæses den optimerede software til bilens motorcomputer.

Metoderne er mange, og afhænger af motorcomputerens generation. Jeg har været med hele vejen – helt tilbage fra hvor vi måtte afmontere EPROM fra motorcomputeren for at udlæse motor softwaren, og brænde data i en ny EPROM for at lave motoroptimeringen.

 

Chiptuning/Classic Fra 1984 – 1998

Foregår ved, at original chippen afmonteres og udlæses for at få adgang til motorsoftwaren. Herefter redigeres softwaren og brændes i en ny chip  Anslået tidsforbrug 2-5 timer  Dette er ikke sporbart for forhandlerens diagnose udstyr i forbindelse med evt. garanti reparation.
 
OBD tuning/seriel programmering – Fra 1998- til i dag

OBD tuning foregår igennem bilens diagnosestik/servicestik, hvor chippen/dataene udlæses fra bilens computer. Anslået tidsforbrug 0,5-4 timer. Dette er sporbart på nogle styreenheder for forhandlerens diagnose udstyr og anvendes på de allernyeste biler.
 
BDM/BOOT – Programmering fra 2003 – til i dag

BDM foregår ved, at man åbner bilens computer og læser direkte der hvor den blev programmeret fra fabrikken. Anslået tidsforbrug 2-5 timer. Dette er IKKE sporbart for forhandlerens diagnose udstyr og anvendes på de allernyeste biler

BENCH programmering – Fra 2003 til i dag

Foregår ved at man kobler sig direkte på Motor computeren i dens multistik for at udlæse og indlæse programmet. Dette er IKKE sporbart for Forhandlerens Diagnose udstyr og anvendes på de allernyeste biler.

Fælles for alle metoder

Uanset om det er ved at man afmonterer EPROM i motorcomputeren eller udlæser dataene via bilens OBD diagnosestik så gælder det for alle metoder at få udlæst Motorsoftwaren, redigere den og indlæse den igen

Redigering af Softwaren

Her er det testen på rullefelt samt kontrol af motoren med test udstyr og tunerens erfaring med brugen af data indsamlingen der er afgørende for et succes fuldt resultat. Her hos HESSTEKNIK laver vi alt selv ikke noget med færdig købte programmer fra ukendte leverandører